Thursday, December 31, 2009

Godt Nytår

Ja, så blev det sørme også tid til at ønske alle et rigtig rigtig godt nytår og kigge lidt tilbage på hvad der er sket i klanen i år...

Det har været et af de bedste år i Team b0s' historie...

Vi har fået en håndfyld nye medlemmer, som vi er rigtig glade for at have fået ind i folden. De medlemmer tæller Recoon, Nuke, Skaery, Panda og EvenR, som ikke blot har været med til at hæve niveauet i klanen (en lille smule kun!), men også er nogle dejlige mennesker, som vi alle kan nyde at have nogle gode timer med såvel online som ude i den virkelige verden...

Det blev også året med flest Team b0s Events nogensinde, og det blev til hele to styk. Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til at vi er en online klan er det nu alligevel ret godt at vi kan samle så mange mennesker, fra hele landet til nogle hyggelige dage, udelukkende fordi vi har nogle gode relationer på nettet.
I sommers stod den på det første Team b0s Open (golfturneringen), som blev et fantasitisk event i acceptabelt vejr, med de sjoveste mennesker vi overhovedet kunne samle og en fest bagefter der vidst sent vil blive glemt. Og så løb undertegnede jo med trofæet, så det var kun med til at gøre det hele meget bedre. Der skal fra hele klanen lyde et stort tak til Whistler for det fremragende arrangement, tak til Benniksgaard Golfcenter for at give os et fantastisk tilbud på banelejen og for overhovedet at tillade at sådan en flok tosser render rundt på deres bane og sidst men ikke mindst tak til greenkeeperne!
Det andet store event blev den traditionelle julefrokost i the b0s crip, hvor vores alle sammens Mulla endnu engang lavede mad nok til at ligge hele klanen ned. Det var en super fed aften, med masser af mad, alkohol, gøgl og gaver. Og her skal der selvfølgelig igen igen lyde en kæmpe tak fra Team b0s til Mulla for arrangementet, maden, humøret, lokalerne osv osv!

Ud over de to store events er båndende i klanen også blevet forstærket af mindre fester og arrangementer medlemmerne i blandt i årets løb, og det er super fedt at se at det ikke kun er store "obligatoriske" arrangementer der skal få os til at mødes og få endnu mere ud af de bånd vi skaber i klanen. Der har været forskellige udflugter, mindre fester, bowling aftener, biografture osv...

Det blev også året hvor klanen fyldte år og fik 5 store lys i kagen. Klanen startede jo i sin tid i november 2004, og var dengang et resultat af at undertegnedes HTX klasse godt kunne lide at skyde hinanden og havde 8 flade medlemmer. Medlemstallet er vokset og faldet meget i årenes løb og vi er i øjeblikket mere end 20 medlemmer og i gang med at overveje optagelsen af en ny (Dupree). Hvor mange nye medlemmer det nye år skal bringe kan kun guderne vide, men hvis vi møder de rigtig mennesker udvider vi jo gerne flokken lidt endnu...

Må det nye år bringe endnu flere gakkede indslag, store events, små fester, ture og andre arrangementer hvos vi kan mødes og få endnu mere ud af livet!
Fra hele Team b0s skal der lyde et kæmpe "GODT NYTÅR" til alle og gid alle må få det bedste år nogensiden som starten på det ny årti!

Og som clan leader skal der herfra lyde et ekstra godt nytår til alle klanens medlemmer, og jeg håber i kommer godt ind i det nye år og at vi alle sammen ses endnu mere end vi har gjort de forrige år. Det sammenhold vi har bygget op betyder meget for mig personligt og for hele klanens eksistens, så hvis vi kan fortsætte med at udbygge fundamentet for verdens bedste klan bliver næste år uden tvivl det bedste!

GODT NYTÅR!!!

Thursday, December 24, 2009

Glædelig jul

Her fra Team b0s skal det lyde et hjertelige glædelig jul til alle glade mennesker og selvfølgelig også et til dem der måske ikke er så glade :-)

Glædelige juuuuuuuuuuuul!!!



-Jam

Wednesday, December 23, 2009

Dupree :-)

Efter at det nu har været oppe i snart 3 uger kan vi i Team b0s med glæde meddele at vi officielt har inviteret Dupree på try i Team b0s og glæder os til at se om han kan klare vores meget hårde optagelsesritualer og ender med at komme helt med i vores dejlige klan...

Friday, December 04, 2009

Dupree?

De fleste af os kender efterhånden mr. Dupree, som har gamet med os on-and-off igennem et længere stykke tid. Det har da også flere gange været oppe at vende om han skal inviteres med i klanen, og nu har han også selv givet meget udtryk for at han gerne vil med og skrevet en lang fin mail til os. Her skriver han bl.a. selv:

"Jeg kender en del af jer, og i kender nok også mig, mest som den lille lort, som tit
kommer til at nakke en teammate eller to i farten." -Dupree

"Jeg har jo spillet med jer rigtig mange gange,
og det er ikke et særsyn at få et "Mix?" hver aften :-), det er jeg så også meget
taknemmelig for, men nu ville jeg jo så prøve lykken, og høre om jeg måtte komme
med." -Dupree

Og jeg vil derfor hermed ligge op til at folk lige tænkter en ekstra gang, og lidt mere seriøst over om han ikke kunne være den bedste nye kandidat til et medlemskab. En af de eneste ting der skulle kunne tale lidt imod det er, som jeg ser det, hans lidt lave alder i forhold til resten af medlemmerne og hvad vi plejer, så vidt muligt, at kalde mindste alderen for medlemskab og er altså ikke over 18. Personligt har jeg dog aldrig kunne mærke det og jeg har da heller aldrig hørt nogen andre kommentere negativt på ham på nogen måde. Hans unge alder skal dog ikke, i fald at han kommer med, være til hindring for at han også skal opleve turen i trillebøren ned til "Hingsten"...

Men i kender jo alle sammen rutinen og det er hermed op til medlemmerne at afgøre om vi skal invitere denne pæne unge mand skal inviteres med i vores eksklusive klub. Shoot!!!


"Hvis i ønsker at teste mine skills, så godtager jeg meget gerne en udfording 1on1
imod Bart eller Rene ;-) *quote thorge* <3" -Dupree


-Jam