Sunday, June 27, 2010

Referat af sidste møde

Hej b0s'er

Her kommer der lige et referat af det sidste møde vi holdt for lidt over 2 uger siden. Der var ikke særligt mange medlemmer til stede, men vi fik dog alligevel diskuteret et par ting og blev enige om nogle flere...

Først og fremmest blev holdningen til nye medlemmer diskuteret igen, da der har været flere forespørgsler om nye medlemskaber fra mange sider. Det er dog stadig klanens holdning at medlemstallet ikke skal stige til meget mere end det er nu, hvis den nuværende struktur ønskes bibeholdt, hvilket mange gerne ser. Derfor trækker vi stadig i håndbremsen mht. nye medlemskaber indtil en eventuel ny struktur findes (hvis dette da skulle være i klanens interesse)...

Næste punkt på dagsordenen var trafikken på vores VT server, som igen er ved at tage overhånd (har været oppe mange gange før). Der skal derfor fra Team b0s's side lyde en reminder om at gæster på VT kun skal komme ind på serveren hvis det er for at spille/snakke med et member. Og ikke hvis det først er mange timer senere! Og dette gælder alle ikke betalende medelemmer.
I samme ombæring blev det aftalt at det i klanen snart skulle diskuteres om vi i fremtiden skulle tilbyde muligheden for at købe retten til at bruge vores VT server, uden at være medlem eller have nogen andre rettigheder. Det skal tages op hurtigst muligt...

Dernæst kom turen til det forhåbentligt nært forestående 2. Team b0s Open, der endnu engang skal afholdes på Benniksgaard Golfcenter. Arrangementet skal afholdes en weekend i sommerferien, og alle medlemmer bedes derfor melde sig på de weekender de kan være med, i den Doodle der er sendt rundt til den interne mail. Dette er meget vigtigt, hvis man har lyst til at være en del af årets sjoveste golfturnering og med garanti sommeren bedste fest!

Sidst, men ikke mindst, blev det vedtaget at der skulle nedsættes et udvalg, der aktivt skulle gå ind i projekt "Team b0s LAN" for at finde en location og et tidspunkt! Dette blev i første omgang Recoon og undertegnede, og hvis der er andre der mener de har flair for den slags må de meget gerne melde sig...

-Jam

Monday, June 07, 2010

Møde torsdag d. 10.6.10

Hej Allesammen...

Nu er det efterhånden ved at være længe siden vi har holdt status i klanen og snakket nogle ting igennem. Derfor synes jeg at vi alle sammen skal mødes på VT på torsdag kl 21 til et møde om alt og alle...

Til mødet skal vi blandt anden snakke om nogle af de arrangementer sommeren forhåbentlig skal byde på og hvordan tingene står til i klanen. Jeg har siden sidste møde fået nogle henvendelser engang i mellem om ting folk gerne vil snakke om, og disse ting skal vi selvfølgelig også have op til høring. Men da jeg jo, som folk vidst har mærket, har haft meget travlt med Uni på det seneste, må folk gerne lige smide en mail til mig med de emner de gerne vil have op, store som små, og også selvom det er en gentagelse af hvad folk har sagt før. Send eventuelle punkter til jamtheman@teamb0s.dk med et fornuftigt subject hvis man vil have noget med...

Håber at alle der er interesserede har mulighed for at komme ellers må folk komme med spørgsmål eller kommentarer til mig i ugens løb via diverse medier...


PS. Dette er post nr. 100 der er skrevet siden bloggen blev indført...


--Update--

Tak for god ro og orden til de 4/5 andre der mødte op ;-)
Referat af mødet kommer senere på ugen...